Undgå de klassiske fejl ved brandtætning
8 tips til en perfekt installation
1 Pas på mellemrummet
Spalten er mellemrummet mellem det gennembrydende materiale (f.eks. kabler, kabelbakker eller rør) og den indvendige kant af gennembrydningen. Mellemrummet afhænger af åbningens størrelse og form og det gennembrydende materiale.
Kontrollér, at spalten og åbningens mål passer til det valgte system til forsegling af gennembrydningen. Generelt kan man benytte som retningslinje, at der ikke bør fyldes mere end 60 % af åbningen, hvis producentens afprøvning ikke har vist andet. Hvis afstanden mellem åbningen og det gennembrydende materiale er større eller smallere end afprøvet (som rapporteret i officielle godkendelser), vil brandtætnings systemet sandsynligvis ikke fungere, som det skal, og der vil kunne trænge ild eller røg igennem mellemrummene.
Husk, at mellemrummet mellem siden af gennembrydningen og det gennembrydende materiale skal fyldes med et afprøvet forseglingssystem i henhold til specifikke godkendte test. Følg altid omhyggeligt instruktionerne fra producenten af systemet, eller deltag i en træningssession for at sikre, at du træffer det rigtige valg. Nogle lande tillader kun, at installationen af brandtætnings materialer foretages af uddannede personer.
2 Benyt aldrig det forkerte brandtætnings produkt
Enhver type elektrisk kabel, metal- eller plastikrør opfører sig forskelligt i tilfælde af brand. Det er derfor, at ethvert brandtætnings produkt udvikles og testes til en bestemt type gennembrydende materiale i en bestemt slags vægge eller lofter. Brug aldrig produkter, der ikke er beregnet til netop dit anvendelsesformål. Brug f.eks. aldrig et brandtætnings produkt, der kun er godkendt til gennembrydning af metalrør til at brandtætne et plastikrør. Det er vigtigt at benytte den korrekte brandtætnings løsning for at sikre din gennembrydning, fordi det forkerte materiale vil kunne bringe menneskeliv i fare under en brand. For at undgå fejltagelser kan du benytte Promat Selector på webstedet eller som app på din smartphone eller tablet. Selector vil trin for trin guide dig til det korrekte brandtætnings produkt.
3 Vær på vagt over for ikke-certificerede brandtætnings produkter
Ikke-testede produkter kan være upålidelige og opfører sig måske ikke, som de skal, eller som producenten påstår.
I europæiske lande skal du altid sikre dig, at du installerer ’brandbeskyttende produkter’, som er CE-mærkede til den påtænkte anvendelse. Sådanne produkter er baseret på en harmoniseret europæisk standard (EN), hvis en sådan findes, eller på en europæisk teknisk vurdering (ETA). Dette viser, at brandprøverne er blevet bedømt og godkendt af et certificeret organ, at kvalitetskontrolprocessen overvåges konstant, og at produkternes holdbarhed angives og kontrolleres af en tredjepart. Ethvert produkt med et CE-mærke er ledsaget af en ydeevnedeklaration (DOP), som anfører produktets væsentlige egenskaber vedrørende ydeevne. Brandegenskaberne og ydeevnen som beskrevet i deklarationen er en sammenfatning fra klassificeringsrapporten baseret på tests og programmet til vurdering af eksponering (EXAP), hvis relevant. Endvidere indeholder ydeevnedeklarationen vigtige oplysninger om konstansen af produktets ydeevne (AVCP). En ydeevnedeklaration giver dig alt, hvad du behøver for at overholde lokale lovkrav i Europa, og indeholder vigtige oplysninger om produktet til brug i resten af verden. Foruden ydeevnedeklarationen skal leverandøren af produktet stille retningslinjer for installationen til rådighed sammen med produktets sikkerhedsdatablad på det lokale sprog.
I nogle lande og regioner skal man sikre kompatibilitet med lokale teststandarder og byggereglementer.
Promat går endda videre og udfører yderligere afprøvninger, som går ud over de grundlæggende lovgivningsmæssige krav, for at sikre, at vores brandtætnings produkter og -systemer vil leve op til deres løfte i virkelige brandsituationer.
Brandtests og sommetider også klassificeringsrapporter er industriel ejendom, hvor nogle detaljer og oplysninger behandles som fortrolige. Ejeren er ikke forpligtet til at vise kunden disse dokumenter. Disse rapporter valideres imidlertid af en officiel uafhængig tredjepart, således at de er 100 % troværdige.
4 Undgå ukorrekt eller dårlig installation
Ukorrekt eller dårlig installation af brandtætnings produkter er sandsynligvis den mest almindelige grund til, at en brand ikke standses. Nogle installatører kan være fristede til at få arbejdet gjort hurtigere og billigere, men den eneste måde at sikre, at brandtætnings systemet fungerer og er effektivt, er at følge instruktionerne omhyggeligt, eftersom selv små afvigelser kan svække brandmodstandsevnen. Selv de bedste produkter kan ikke yde det forventede, hvis de er installeret dårligt eller ukorrekt. Alle brandtætnings produkter godkendes og certificeres af specialinstitutioner på grundlag af kontrolleret fremstilling og korrekt installation. Sørg for, at installationen foretages af uddannede og trænede fagfolk, og at uddannelsen foretages af producenten af produktet.
Pas altid på systemer, som har indviklede montage anvisninger, eller som kræver kompleks og møjsommelig installation, fordi der er en reel mulighed for, at disse vil blive installeret ukorrekt. En del af værdien ved et brandtætnings system ligger i den lethed, hvormed det installeres og i instruktionernes klarhed.
5 Gå aldrig på kompromis, når det gælder brandtætning
Det kan være svært at tro, men det sker ofte under inspektioner af byggepladser, at der ikke findes brandtætninger nogle steder. Dette skyldes sædvanligvis ønsket om at spare på udgifterne, manglende viden om regulativer og installation af brandtætninger, bevidste lovovertrædelser eller simpelthen mangel på kommunikation mellem forskellige entreprenører. Det er uacceptabelt at lege med folks liv og tillade fri passage af ild og røg ved gennembrydninger af installationer og det bør for enhver pris undgås. Eftersom alle bygninger med brandklassificerede vægge eller lofter er underkastet strenge regler, skal der ved specificeringen defineres brandtætnings systemer i projektdokumentationen. Der er mange produkter, systemer og løsninger at vælge imellem, og valget af det rette system bør foretages på grundlag af korrekt uddannelse forestået af sammenslutninger eller producenter. Dette er af afgørende betydning, hvis entreprenører eller installatører vil opfylde inspektionskriterierne, reducere yderligere omkostninger i tid og penge og redde liv.
6 Bland ikke forskellige mærker
Bland ikke produkter eller systemer fra forskellige producenter. Enhver producent designer løsninger, i henhold til hvert enkelt produkt, der tjener et specifikt brandtætnings formål, som skal benyttes for at opfylde en bestemt brandklasse. Blandede produkter af forskellige mærker er normalt ikke testede, har ingen ydeevnedeklaration eller test- eller klassificeringsrapport og må derfor ikke installeres. Promat tilbyder et fuldt sortiment af brandtætnings produkter til enhver type gennembrydninger. Ydermere er vores brandtætnings produkter designet af brandsikringseksperter, som tager alle brandrisici i betragtning og forstår passiv brandbeskyttelse og brandsektionering.
7 Vær forsigtig, når du anvender mineraluld
De fleste brandmodstandsdygtige gennembrydninger, brandtætninger og mellemrum involverer åbninger fyldt med mineraluld med et smeltepunkt på over 1000 °C. Hvert mellemrum skal forsegles med specielle brandstandsende forseglinger af f.eks. akryl eller silikone for at forhindre den mulige spredning af ild og røg på den ene eller begge sider af væggen eller gulvet. Under installationen af mineraluld kan du møde problemer som ukorrekt tæthed eller kvalitet af det anvendte materiale, hvilket fører til en svækkelse af systemets brandmodstandsevne ved brand. Et andet almindeligt problem, når der indsættes mineraluld, er ukorrekt sammenpresning under installationen som følge af forkerte instruktioner eller udregninger, hvilket forårsager en reduktion af systemets brandmodstand. Der er andre systemer på markedet, som ikke involverer brug af mineraluld, og disse bør tages i betragtning på grund af de netop anførte problemer. Brug som grundregel kun mineraluld, der er tilladt til brug i brandbeskyttelsessystemer som specificeret af leverandøren og valideret ved en brandtest.
8 Sørg for, at brandtætninger ikke glemmes i designfasen
Der er brug for professionel planlægning tidligt i designfasen for at sikre, at der benyttes de rette produkter og systemer på arbejdsstedet. Under specifikation eller planlægning skal der vælges den mest effektive brandtætnings løsning, der passer ind i hele brandsikringsplanen. God kommunikation og godt samarbejde mellem dem, der specificerer systemet, leverandører og entreprenører er nøglen til at få arbejdet udført korrekt og til at undgå ekstra arbejde og yderligere omkostninger hen ad vejen. Derfor er BIM-objekter blevet af stadig større betydning for at lette byggeprocessen for arkitekter, entreprenører, installatører og bygningsejere. Producenter, som deler deres viden og erfaring, kan yde support igennem hele processen. Promat har et team af eksperter i brandtætning, der ikke bestiller andet. Hvis du mangler oplysninger af afgørende betydning, eller du har brug for en anden synsvinkel, er de parate til at hjælpe. Tøv ikke med at kontakte dem.
Var disse tips nyttige? Abonner på flere!
Andre tips og tricks, som måske interesserer dig
Din ruminddeling er ikke bedre end din brandtætning
Rumopdeling er et afgørende element i passiv brandbeskyttelse. Bygningsingeniører, entreprenører og installatører skal inde i bygningen etablere separate rum, som vil inddæmme ilden i et lovbestemt tidsrum (60/90/120 minutter). Kombinationen af brandsikre vægge, lofter, gulve og døre forhindrer en brand i at sprede sig igennem bygningen og gør det muligt for brandslukningsmandskabet at evakuere bygningen og bekæmpe ilden.
MEN: Når så et rum er bygget, skal installatører lave gennembrud til elektricitet, sanitet eller ventilation. Alle disse gennembrud skal forsynes med korrekt brandtætning og et produkt der også lukker mellemrummet i tilfælde af brand.
Sørg for at tale med arkitekten, ingeniøren eller montøren for at finde ud af, om du arbejder på et brandklassificeret rum. Kontrollér den krævede brandmodstand for at vælge det rette produkt med Promat Selector-appen.
Få det certifikat, du skal bruge
Brandtætnings produkter, som ikke er testet af et anerkendt organ, kan være upålidelige og opfylder måske ikke bygningsreglementets krav. Under byggeperioden skal du bruge brandtestede produkter, som er fuldt testede og opfylder alle lovkrav på dit marked. Til alt held for dig, er alle Promat-produkter testede og certificerede til de højeste standarder. Hvis du bruger Selector-appen, kan du være 100 % sikker på, at du bruger de rigtige produkter. Hvis du bruger Reporter-appen til at arkivere installationerne med og opretter en rapport med alle certifikater vedhæftet, vil du have opfyldt alle lovkrav, og din installation er klar til inspektion og vedligeholdelse af bygningens ejer.
Undgå papirarbejde med Reporter-appen
Det er obligatorisk at dokumentere brandtætninger i alle byggeprojekter. Disse oplysninger er ikke vigtige i forbindelse med inspektioner, men de er praktiske at have, hvis der nogensinde er brug for en reparation eller udskiftning. Ved at benytte Reporter-appen kan du så let som ingenting dokumentere projekter og materialer. Du tager billeder af installationen på arbejdsstedet og lokaliserer dem på din gulvplan. Appen producerer automatisk en fuld rapport til din kunde. Farvel papirarbejde!
Tag ikke vores ord for det
“Det var et frisk pust at arbejde med Promat. Alle produkter har været lette at installere, og når jeg en sjælden gang støder på et lille problem, er der altid nogen fra Promat, som er klar til at hjælpe.”